Menu

Kom med til årets store bankoaften i AGF Fodboldstøtteforeningen

image
Jonas Roulund
02. december 2025 kl. 15:47
AGF 1880 Fodbold inviterer alle spillere, forældre, trænere, frivillige, veteraner og venner af klubben til en hyggelig og festlig bankoaften i klubhuset tirsdag den 9. december kl. 18.30.

Det traditionsrige bankospil er som altid åbent for alle, der har lyst til en sjov aften i godt selskab – og I må meget gerne tage både familie og venner med. Jo flere vi er, jo hyggeligere bliver det!

I år har Fodboldstøtteforeningen skaffet ekstra store og flotte præmier, så der er god grund til at finde bankopladerne frem og krydse fingre.

Derudover afholder vi et amerikansk lotteri – også her med virkelig gode gevinster på højkant.

AGF's Fodboldstøtteforening blev stiftet i 1969 og har til formål at støtte fodboldamatørafdelingen. Støtteforeningen yder støtte til gode formål som for eksempel børns kontingent og fodboldstøvler m.v., hvis hustandsindkomsten ikke rækker.

Bankoaftenen er en skøn tradition i AGF, hvor vi samles på tværs af årgange og hold og nyder et par hyggelige timer sammen. Det er en perfekt anledning til at mødes på tværs af klubben, støtte fællesskabet og have det sjovt, så sæt kryds i kalenderen - vi ses den 9. december klokken 18:30 i klubhuset på Fredensvang til nogle hyggelige timer.

Luk