Menu

Superligaholdet blev mestre - og det gavner foreningen af 1880

image Foto: Lars Rønbøg / FrontzoneSport / Fodboldbilleder.dk
Jonas Roulund
22. maj 2026 kl. 13:17
AGF's Superligaherrer blev danske mestre 2026, og bedriften har både givet omtale og interesse for amatørafdelingen på Fredensvang.

Festen har varet længe, og Superligaherrerne er nu gået på ferie oven på en flot sæson, hvor AGF endte med at vinde rækken med syv point ned til de nærmeste forfølgere.

Det gavner selvfølgelig eliteafdelingen i form af præmiepenge, TV-penge og øget salg af merchandise og billetter, men når det regner på præsten, så drypper det jo som bekendt på degnen, og det mærker amatørafdelingen i AGF af 1880 også i disse dage.

Formand i AGF 1880 Fodbold, Steffen Olesen, fortæller således, at man har mærket en øget interesse for foreningen efter mesterskabet kom i hus:

"Det danske mesterskab har allerede givet en del forældrehenvendelser med forespørgsler på at indmelde deres børn i fodboldafdelingen," siger formanden.

"Derudover er der øget sponsor-interesse, som vi selvfølgelig er glade for," siger Steffen Olesen.

Ønsker du eller din virksomhed at blive sponsor i amatørafdelingen kan du kontakte sponsoransvarlig, Morten Thomsen på mail: morten.thomsen@gmail.com eller telefon 31365625.

Husk også at benytte OK kort eller app, når du tanker - derved støtter man klubben med 5 øre per liter benzin fra OK.

Luk